GRAZAX® er den første allergen specifikke immunterapi i tabletform, der behandler den underliggende årsag til græspollenallergi.
GRAZAX® har i studier vist signifikante reduktioner i allergi-symptomer, samtidig med at GRAZAX® mindsker behovet for anden symptomatisk behandling. GRAZAX® er en brugervenlig behandling i form af hurtigt opløselige sublinguale (under tungen) tabletter, som patienten kan tage hjemme én gang dagligt i 3 år. Tabletten indeholder 75.000 SQ-T (Phleum pratense).
GRAZAX® er en fordelagtig behandling for patienter som har en dominerende græs-allergi og ikke opnår tilstrækkelig god kontrol med symptomatisk behandling.
Hvis du vil vide mere om GRAZAX® kan du klikke på følgende link
Indikation
Behandling af græspollen-induceret rhinitis og konjunktivitis hos voksne patienter med klinisk relevante symptomer og diagnosticeret med en positiv hudpriktest og/eller specifik IgE-test overfor græspollen.
Kontraindikation
- Overfølsomhed overfor indholdsstoffer (mannitol / fiskegelatine). Malignitet eller systemiske sygdomme, som påvirker immunsystemet såsom eksempelvis autoimmune sygdomme, immunkomplekse sygdomme eller immundefekter.
- Inflammatoriske tilstande i mundhulen med svære symptomer såsom f.eks. oral lichen planus med sårdannelse eller svær oral mykose.
- Patienter med ukontrollerbar eller svær astma (hos voksne: FEV1<70% af forventet værdi efter passende farmakologisk behandling) bør ikke behandles med Grazax® immunterapi.